Oktober 2017 - SAMSON AGRO indfører 36 måneders garanti på det danske marked

SAMSON AGRO træder nu et skridt nærmere kunderne og indfører via den kommende danske eneforhandler SAMSON AGROLIZE 36 måneders garanti på alle maskiner og redskaber.

Den almindelige fabriksgaranti løber de første 12 måneder, den udvidede garantiperiode gælder de efterfølgende 24 måneder.

Den udvidede garanti tilbydes uden beregning. Den eneste omkostning for kunden er en selvrisiko på kr. 2.500,- pr. garantisag i den udvidede garantiperiode.

Forudsætning for opretholdelse af garantien er, at garantireparationer udføres af SAMSON AGROLIZE, og at maskiner og redskaber gennemgår et årligt serviceeftersyn.

SAMSON AGROs udvidede garanti gælder alle nye maskiner og redskaber leveret fra 1. juli 2017 og frem.”Vi gør os hver dag umage for at udvikle og producere markedets bedste maskiner, og det står vi gerne på mål for i marken. Med SAMSON AGROLIZE som eneforhandler fra 1. november 2017 og deres landsdækkende serviceorganisation af dygtige Servicepartnere, er tiden nu inde til at indføre 36 måneders garanti i Danmark”, udtaler SAMSON AGROs administrerende direktør Lars Henriksen.

For yderligere information kontakt

SAMSON AGRO                        Salgschef Torben Larsen, mobil 20711403

SAMSON AGROLIZE                 Administrerende direktør Henrik Kirketerp-Møller, mobil 25165000