November 2019 - SAMSON introducerer ny 2-akslet Universalspreder

Efter at have introduceret den 3-akslede SAMSON US 3 universalspreder på AGRITECHNICA 2017, er det nu tid at udvide US-serien med en 2-akslet version. Den har fået navnet US 2 og får verdenspremiere på dette års AGRITECHNICA.

SAMSON US 2 – Kapacitet, præcision og alsidighed

US 2 er en ny bredkassespreder med høj effektivitet og kapacitet henvendt til den professionelle bruger.

Dens volumen strækker sig fra 23 m3 og op til 35 m3. Sprederen er udstyret med mange indstillingsmuligheder af spredeudstyret.Selve spredningen sker med to spredetallerkner på 118 cm i diameter med seks kraftige udkastervinger. Vingerne og bagklappen kan indstilles på forskellig vis, så det optimale sprede­billede kan opnås i mange forskellige materialetyper.

”SAMSON US 2 er en helt ny konstruktion, som har en kapacitet som ikke før er set i markedet. Kapaciteten muliggøres af den brede kasse, store horisontale valser og store, effektive spredetallerkener. Vi har optimeret hele kraftkæden for at overføre endnu mere power til spredebordet, hvilket sikrer en endnu ikke før set spredekapacitet - op til 30-40 % mere kraftig end andre kendte sprederesiger produktchef for møg- og universalspredere hos SAMSON, Gabriel Lund.

Smart Farming: statisk and dynamisk vejning, Variable Rate Application (VRA)

US 2 kan udstyres med vejeceller, med hvilke den kan køre statisk og dynamisk vejning.

Med statisk vejning måler styresystemet sprederens vægt i stilstand, når der er udbragt en mængde af læsset. Statisk vejning gør det muligt at finde materialets densitet. Når densiteten kendes, er det muligt at foretage en meget nøjagtig dosering med det volumetriske system. Med dynamisk vejning vejer styringen konstant materialet i sprederen og justerer løbende maskin­parametrene efter vægten og de indstillede værdier i termina­len, så der spredes det nøjagtige antal ton pr. hektar.

Med TC-GEO/VRA kan doseringen med US 2 indstilles og justeres i henhold til et tildelingskort. Systemet justerer automatisk bundkæde­hastigheden i forhold til den indstillede dosering på kortet og den aktuelle vægt af materialet i sprederen. Resultatet er en meget nøjagtig dosering, som giver optimal vækst og udbytte i afgrøderne.

Til kommende sæson bliver US 2 frigivet i begrænset antal på udvalgte markeder.

Hydraulisk strammesystem – AGRITECHNICA NYHED 2019

US sprederen er forsynet med nyt patenteret hydraulisk strammesystem på bundkæden. Hermed strammes bundkæden optimalt op, så sliddet på den mindskes, og risikoen for brud minimeres.

Første fælles SAMSON-PICHON stand

Alle nyheder fra SAMSON præsenteres på AGRITECHNICA d. 10.-16. november 2019 i hal 23, stand A35. For første gang nogensinde på en international messe præsenterer SAMSON og søsterselskabet PICHON sig på en fælles stand – og dét på en stand større end nogensinde før. 

Listen af nyheder fra de to virksomheder er lang. I alt kan de to virksomheder fremvise otte nyheder på både styrings- og maskinsiden. Én af nyhederne, SAMSON NPK Sensor SlurryLab til realtidsmåling af NPK i gylle vha. NMR-teknologi er tildelt en af de eftertragtede Innovation Award sølvmedaljer.

For yderligere information, kontakt venligst:

Produktchef Gabriel Lund
Tlf.: +45 9215 4065
E-mail:  gal@samson-agro.com