Vi søger en produktionschef i Viborg

Vi søger en ansvarsbevidst og engageret produktionschef til SAMSON AGRO A/S' fabrik i Viborg, som er en del af SAMSON GROUP A/S.

Med reference til Group Manufacturing Director vil du til opgaven få ansvaret for fem engagerede og erfarne teamledere og cirka 200 topmotiverede medarbejdere.

Ansvarsområdet er alt fra ordremodtagelse til varelevering, indeholdende planlægning, produktionsledelse, produktionsteknik, dokumentation og kvalitet.

Jobbet:

Som leverandør til landbruget er årets produktionsopgave stærkt sæsonpræget, hvilket stiller betydelige krav til planlægning med lang tidshorisont og kort leveringstid.

Produktionsplanerne bliver til gennem en detaljeret S&OP proces mellem salg og planlægning. Dette samspil er altafgørende for leveringsevnen gennem sæsonen.

Effektiv udførelse af produktionsopgaven og levering til tiden er en ambition for alle medarbejdere i virksomheden. Virksomheden sætter ligeledes en meget stor ære i at levere høj kvalitet til kunderne og det er derfor afgørende at den kommende produktionschef er engageret og brænder for den del af opgaven.

Dine kvalifikationer:

Evnen til langsigtet planlægning og produktionstekniske færdigheder er vigtige forudsætninger for succes i jobbet. Men det er også en stor ledelsesopgave hvor motivation, engagement og synligt lederskab står som centrale faktorer i den daglige ledelse af de mange medarbejdere.

Formodentlig har du en relevant videregående uddannelse som f.eks. produktions-/maskiningeniør eller lignende.

Du trives lige godt med de daglige praktiske udfordringer, den løbende udvikling af driften, de overordnede udviklingsområder, optimeringer og projekter.

Derudover ser vi gerne at du har:

  • Erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed - gerne sæsonproducerende
  • Erfaring med og stærk til driftsøkonomisk analyse
  • Erfaring med og interesse for kvalitet, lean, og produktivitet, med dertilhørende omkostningsfokus
  • En åben, inddragende og delegerende tilgang til personaleledelsesopgaven
  • Superbruger af hele Office pakken og solid erfaring med Dynamics AX eller lignende ERP-system
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk, taler du fransk er det en fordel

Du tilbydes:

  • En stilling med en høj grad af indflydelse i en international virksomhed i rivende udvikling
  • En arbejdsplads der er kendetegnet ved engagerede og dedikerende medarbejdere, som tager vare på hinanden på en respektfuld måde
  • Løn efter kvalifikationer med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Yderligere oplysninger:

Kan fås ved henvendelse til HR partner Poul Lauridsen (HR Navigator), på mobil 2841 2345 eller på mail: pl@hrnavigator.dk

Ansøgning:

Vi har ikke sat nogen ansøgningsfrist, men indkalder løbende til interview og møder. Når den rette kandidat er fundet, vil jobbet blive fjernet fra vores hjemmeside.

Klik på ”søg jobbet" herunder og du er i gang. Vi modtager af GDPR hensyn ikke ansøgninger pr. e-mail.

Søg jobbet