Strip-Till 8
SAMSON Strip-Tills arbejdsgang er funktionel og meget præcis. Gyllen placeres i to strenge: ca. 30 % i den øvre og ca. 70 % i den nedre gyllestreng.
Bredden på jordbearbejdningsområdet er 25-30 cm, arbejdsdybden 20-30 cm, 75 cm mellem rækkerne er standard, men kan indstilles. Afstanden mellem afgrøde og gylle er ca. 5-7 cm. Den præcise placering af gyllen vha. SAMSON Strip-Till sikrer en høj udnyttelse af næringstofferne i gyllen igennem hele vækstsæsonen.
Strip-Till’ens fronttromle med skær skærer først en rille. De to rensehjul fjerner effektivt plantemateriale i jordbearbejdningsområdet og den unikke parabelskærstand løfter jorden op og laver en V-formet åbning i jorden med god plads til gyllen. Gylledyserne placerer gyllen i to strenge. Herefter jævner og lukker disc’en jordoverfladen igen og pakkehjulene efterlader en fin overflade.
Den præcise placering af gylle reducerer ikke kun brugen af mineralsk startgødning til majs, du får også et effektivt værktøj til at overholde nye fosforregler og opretholde et højt udbytte.
Få flere detaljerede oplysninger omkring key features herunder.
På grund af lovgivninger via bl.a. nitrat- og vandrammedirektiver får udbringning af fosfor i gødning mere og mere opmærksomhed. Nogle europæiske lande og regioner har lovgivning, der begrænser fosforbrugen. Dette har indflydelse på den disponible mængde fosfor på hver gård, hvorfor startgødning til majs fra naturgødning har store fordele.
Præcis tildeling af gylle som startgødning til majs har vist større udbyttepotentiale i offentlige forsøg i Danmark og Tyskland.
Uafhængig hydraulisk rækkeophæng sikrer en nøjagtig og robust dybdekontrol af hver række.
Dette har stor indflydelse på SAMSON Strip-Tills store udbringningsnøjagtighed.
Derudover hæves og sænkes alle rækker automatisk i forageren, når den er monteret på en SAMSON gyllevogn, hvilket sikrer høj frihøjde i forager såvel som transportstilling.
For at forhindre uønsket nedetid og forbedre sikkerheden er SAMSON Strip-Till udstyret med en hydraulisk stenudløser for hver række individuelt.