Vi søger Lageransvarlig

Får du energi i en dagligdag, hvor lager, logistik og personaleledelse er nøgleordene? Og brænder du for at arbejde i en international virksomhed, hvor der både er nyudvikling, produktion og aftersales?

I en nyoprettet stilling som Lageransvarlig for vores lager i Viborg, skal du samle trådene mellem lager/logistik, aftersales og produktion. Med kunden i centrum, driver og sikrer du kosteffektive, produktive og kvalitetsmæssige lagerløsninger, der sikrer rettidige leveringer – dette med fokus på sikkerhed, grøn omstilling og ikke mindst et godt arbejdsmiljø.

Dine ansvarsområder:

Med direkte reference til vores Produktionschef, bliver du den daglige leder af lageret, med direkte ledelse af ca. 10 medarbejdere. Du bliver ansvarlig for at sikre optimal udnyttelse af lageret, såvel af varemodtagelse som forsendelse - dette med fokus på en gnidningsfri og effektiv lagerdrift.

Derudover bliver dine ansvarsområder:

  • At skabe overblik og sikre agilitet i den daglige lagerdrift
  • At sikre god kommunikation og holdånd i teamet bl.a. gennem løbende tavlemøder
  • Forsat at sikre god lagerstyring, i forhold til lokationsstyring og FIFO
  • Sikre effektiv pladsudnyttelse
  • Optimering af lagerprocesser såsom: Fragtomkostninger, pakkemateriale, fremtidig automatisering projekter mf.
  • Varemodtagelse, forsendelse, transport samt koordinering af fragt, produktionsselskaberne imellem
  • Samarbejde med serviceafdeling – sikre den gode kundeoplevelse i forhold til reservedelssalg  
  • Modtage feedback og overvåge kvaliteten af ​​de leverede tjenester
  • På sigt vil du overtage ejerskabet af vores cykliske optællingsproces (Proces implementeret i 2023)
  • Ansvarlig for rekruttering af nye medarbejdere til lageret og sikre god introduktion og oplæring af nyansatte
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere samt afholdelse af MUS og lønsamtale

 

Udover en spændende dagligdag på fabrikken i Viborg, vil du blive involveret i sparring på tværs af lagerne i Frankrig og Polen.

Dine kvalifikationer:

Du har en uddannelse inden for lager og logistik – gerne suppleret med en lederuddannelse. Du har erfaring fra en lignende rolle i en international produktionsvirksomhed, eller grosistvirksomhed og du har erfaring med ledelse af medarbejdere.

Derudover forventer vi, at du:

  • Finder det naturlig at tage ansvar, og træffe beslutninger, selv i pressede situationer
  • Som leder er lyttende, og kan motivere og involvere dine medarbejdere/kolleger
  • Er målrettet og formår at sikre eksekvering og fremdrift
  • Har et bredt kendskab til Dynamic AX og/eller MS365
  • Begår dig skriftligt såvel mundtlig på engelsk

Vi tilbyder  

En spændende stilling, hvor du har stor mulighed for at sætte dit eget præg, dette med et bredt samarbejde på tværs af landegrænser i en moderne og solid virksomhed med kunder over hele verden. Du arbejder med innovative og miljørigtige kvalitetsløsninger til landbruget, som er blandt verdens bedste. Derudover tilbyder vi en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Produktionschef Sune Bjerg på tlf. +45 23 67 88 04.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til hr@samson-agro.com

Af hensyn til beskyttelse af persondata, bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender i forbindelse med din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata.

 

SAMSON GROUP A/S er europæisk førende indenfor sin branche. Koncernens aktiviteter er at udvikle, fremstille og markedsføre maskiner og udstyr til miljørigtig udbringning af naturgødning på mark. Med et bredt produktprogram er SAMSON GROUP A/S markedsledende på landbrugets efterspørgsel efter innovative og miljørigtige kvalitetsløsninger til udbringning af naturgødning.

Produktsortimentet består af gyllevogne, nedfældere, slæbeslangebomme samt staldgødning- og universalspredere, der alle bidrager til balancen i et bæredygtigt landbrug. Produkterne markedsføres under varemærkerne SAMSON og PICHON og afsættes internationalt via et stærkt forhandlernetværk. I Danmark og Sverige markedsføres produkterne via koncernens egne handelsselskaber.