September 2017 - Nye 1:32 modelmaskiner fra SAMSON AGRO

Efter at have oplevet en stigende efterspørgsel på modelmaskiner sender SAMSON AGRO nu to nye sæt 1:32 modelmaskiner på markedet i meget høj kvalitet. Ligesom firmaets rigtige maskiner.

”SAMSON AGRO har i mange år været markedsførende på maskiner til udbringning af naturgødning, og vi oplevede efterhånden en stor efterspørgsel på modelmaskiner”, fortæller Torben Larsen, salgschef hos SAMSON AGRO, som hovedårsagen til, at den danske landbrugsmaskine fabrikant har lavet et samarbejde med italienske Ros om produktion af to nye sæt modelmaskiner i størrelsesforholdet 1:32.

Han ser desuden de nye modelmaskiner som en væsentlig del af brandingen af SAMSON.

To højaktuelle modelsæt
”Vi har derfor også valgt to sæt, som kan opfylde meget forskellige behov hos vores brugere”, siger Torben Larsen.

”En PG II 25 gyllevogn med pumpetårn monteret en SD 700 tallerkennedfælder. PG II 25 eren er afløseren for PG 25, der med mere end 2.000 solgte enheder igennem 16 år, blev den mest producerede gyllevogn fra SAMSON. PG II 25 afløste PG 25 i 2016, og den fortsætter succesen, derfor er netop denne model det naturlige valg som den første modelmaskine, der skulle produceres”.

”Den er udført med pumpetårn, som typisk sælges på de skandinaviske og nordtyske markeder, hvor man har overjordiske gyllelagre. SD 700 eren er en af de mest optimale arbejdsredskaber på markedet til nedfældning af gylle”.

”Det andet sæt består af en PG II 35 med ejektor (og pumpetårn) monteret en SHB4 36 meter slæbeslangebom Dette sæt repræsenterer SAMSONs største maskiner. Og med ejektorpumpeløsningen opnås nogle mere fleksible fyldeløsninger, som typisk efterspørges på mange af de andre markeder, idet der så kan suges fra mange andre typer af gyllelagre – underjordiske, laguner, lastbiler osv. Også hvis der er valgt den billigere SAP-arms løsning, peger Torben Larsen på”

Ikke legetøj
De to nye sæt modelmaskiner er udført med en meget høj detaljeringsgrad.

”Udviklingsingeniørerne hos SAMSON har været med til at sikre, at modellerne ligner de rigtige vogne, og der er ikke gået på kompromis med detaljerne”, understreger Torben Larsen.

Modelmaskinerne er desuden produceret hos et firma, som laver maskinerne i en meget høj kvalitet.

”Det har været et bevidst valg fra vores side, da vi hellere ville have produceret nogle modelmaskiner, som mere skal ses som udstillingsmaskiner, der står i glasmontre end modelmaskiner, der kan bruges som legetøj til børn”.

Et limiteret antal er solgt
I første omgang blev et limiteret antal af PG II 25 eren med SD 700 eren sat til salg på SAMSONs webshop (http://shop.samson-agro.dk/).

”Salget gik over alt forventning. Der er allerede udsolgt. Men op til Agritechnica har vi igen fået leveret et antal af dette modelsæt fra Ros, og så kan de købes igen”.

Næste sæt lanceres på Agritechnica
PG II 35 monteret med SAMSONs nye 36 meter SHB4 slæbeslangebom er først planlagt til at blive lanceret på Agritechnica i Hannover i november måned i år.

”Vi sælger dette sæt og selvfølgelig også PG II 25 med SD 700 på standen, så her er alle interesserede velkomne til at møde op og se de nye modelmaskiner opstillet irl”, siger Torben Larsen.

”Da vi også for første gang præsenterer den nye 36 meter slæbeslangebom på det tyske marked i fuld skala på Agritechnica, er det oplagt også at præsenterer det nye sæt af modelmaskiner med samme bom her.

Yderligere spørgsmål rettes til Torben Larsen, Salgschef, SAMSON AGRO, tlf. +45 2071 1403.

Efter at have oplevet en stigende efterspørgsel på modelmaskiner sender SAMSON AGRO nu to nye sæt 1:32 modelmaskiner på markedet i meget høj kvalitet. Ligesom firmaets rigtige maskiner.